Forårsferie i Tunesien 2013

Den 16. februar 2013 fløj vi med Primera Air og Sun Tours fra Billund til Kantaul, Sousse i Tunesien. Det var vores første tur til verdensdelen Afrika. Vi havde kun set kontinentet fra Gibraltar, så det var med spænding, vi ankom til den arabiske verden.
Der var præsis afgang og efter en 2.200 km og 3½ times lang flyvetur landede vi i Tunesien. Her belv vi modtaget af SunTours fremragende guide Kirsten, som på sædvanlig vis bød alle Sun Tours gæster velkommen og kom med gode informationer i bussen frem til hotellet.
Vi havde valgt hotellet Riu Imperial Marhaba og blev som de første af hendes gæster sat af her. Det viste sig, at vi var de eneste danske gæster på hotellet i den uge (ugen efter - fortalte hun, var der 10 par til hotellet). Det var et rigtig flot 5 stjernet hotel med All inclusive og opvartning, der ikke lod noget tilbage at klage over!!! - dog hvis man er til byferie, så ligger hotellet vel langt udenfor Sousse, ca. 15 km, men der køre da både bus og taxa, så hvis man viille, kunne det sagtens lade sig gøre. Vi nøjedes dog med at deltage i SunTours byvandringstur ind i den gamle Medina. Der ud over var vi med på en "tæppe-sælge/købe-tur" en eftermiddag. Vi var også på en to-dags tur ud til kanten af Saharas ørken. Turen blev kørt i samarbejde med Bravo Tours og det var deres guider, der var med. Vi besøgte amfiteatret i El Jern, så på månelandskaber i Matmata, red på kameler (dromedarer) ud i ørkenen, overnattede på et fint hotel i udkanten af ørkenen, så mere månelandskab, besøgte Degache -en dadelplantage og hørte om dyrkning af dadler. Hjemturen til Sousse gik ind over den Fyn-store indtørede saltsø, Chott el Jerid og tilsidst den store Moske i den hellige by Kairouan. En fin tur på små 1.200 km.

Vores indtryk af tuneserne er, at de er venlige, men fattig folk, der selvfølgelig gerne lige vil have en ekstra skilling, hvis det byder sig. Der var få påtrængende "sælgere", men det er der jo også så mange andre steder, og her var absolut ikke det værste sted vi har været, hvad det angår.

Se dagbogen fra turen her (som PDF fokument)

Retur